Fascier og Fasciesystemet

Kroppens fascier og fasciesystem

Fasciesystemet består både af fascier og af løst, uregelmæssigt bindevæv. Fra inderst inde ved knogler og organer til yderst ude lige under huden, findes mange lag af fascier.

© Fascia Research Society/Photography by Thomas Stephan

 

Der er f.eks. den dybe fascie som er som en kropomspændende våddragt der ligger mellem hud og muskler. Der er fascier omkring hvert organ og hver muskel, samt fascier som ses nøje organiseret inde i musklerne helt ind til den enkelte muskelfiber.

Overgangene imellem fascierne, eller der hvor en struktur møder en anden, skabes af løst, uregelmæssigt bindevæv. Disse overgange kaldes ofte Sliding System. Alt i alt har gliddet mellem disse lag stor betydning for vores samlede bevægelighed. Derfor er overgangene fra en struktur til en anden, eller der hvor væv møder andet væv, en særlig stor betydning.

Funktionen i hver enkelt fascie, samt gliddet mellem forskellige lag, har stor betydning for vores samlede bevægelighed. 

Når dit fasciesystem har det godt, er det med stor sandsynlighed fordi du har en fasciel våddragt der er varm, fugtig og elastisk. Og så vil det ofte være sådan, at du ikke mærker så meget til det.

 © Fascia Research Society/Photography by Thomas Stephan

 

Fasciesystemets betydning

Hvis fascierne er stive, og der ikke er glid og godt flow af væske der hvor væv møder andet væv – altså i overgangende mellem kroppens mange strukturer - påvirker det vores bevægefunktion.

Det vil også kunne påvirke bevægefunktionen til en enkelt struktur, så som en muskel eller et indre organ. Derfor har glid i sidste ende også betydning for alt fra musklers arbejdsvilkår og arbejdsevne til cirkulation af væske og i sidste ende også fordøjelse, som nogle eksempler.

Derudover har fasciesystemets egen arkitektur af fibre og væske betydning for dens elasticitet, styrke, resiliens og styrke. Arktitekturen er følsom for de mekaniske forhold og stimuli i og fra omgivelserne. Og hensigtsmæssig bevægelse og belastning er derfor yderst centralt for velfungerende fasciesystem.

Nedsat mobilitet


Når en fascie bliver stram og stiv, svag eller glider dårligt, vil det kunne give nedsat bevægelighed og mærkes et helt andet sted i kroppen på samme måde som når f.eks. for-stoffet i en jakke er skævt syet ind. Det er fordi alt er forbundet med alt, og stramhed, svaghed eller manglende glid vil derfor kunne påvirke forholdene et helt andet sted i kroppen. Det kræver derfor også andre behandlings- og træningsstrategier som tager højde for disse kropsomspændende, globale forbindelser. Og det kræver træning og behandling som tager højde for fasciesystemets egenskaber og plasticitet, og hvordan det lader sig påvirke.

Hvis du vil opnå større bevægelighed og føle dig mindre stiv og stram, så skal gliddet mellem de indbyrdes forbundne lag og strukturer stimuleres, og fasciesystemet belastes lige tilpas. Og bevægelse og træning skal også målrettes fasciesystemets mange forbindelser, samt de dimensioner der har indflydelse, så som åndedræt og det autonome nervesystem.

  

Fascier og ar-væv

Ved operationer, sår, brandsår mm. reagerer fascie-vævet med at blive uorganiseret og "klistret"/adhærent og stivt. Konsekvensen er, at det glid der skal være til det omkringliggende væv; mellem hud, fasicer, muskler, organer og knogler nedsættes. Fascien i sig selv bliver også mere stiv og ueftergivelig (fibrøs)

Arbejdet med aktive, dynamiske stræk og påvirkning af det autonome nervesystem, kroppens ro- og hvilesystem især, kan medvirke til øget glid der hvor væv møder andet væv, f.eks. mellem arvævet og det omkringliggende væv. Det optimerer bevægeligheden ved ar-vævet, der igen kan påvirke bevægeligheden i et større omkringliggende område og fasciesystemets egenskaber på sigt.

© Fascia Research Society/Photography by Thomas Stephan

 

Hyaluron syre & Sliding System

De overgange som dannes der hvor hud, fascier, muskler, organer, knogler og bl.a. nervevæv mødes og ligger tæt sammen, skal være bevægelige i forhold til hinanden. Der hvor væv møder andet væv skal der være et glid, og dette glid har stor betydning for vores bevægelighed.

En af de faktorer der spiller en væsentlig rolle ift. fasciens funktion og glid mellem de forskellige lag er væskeflow.

Især en af bestanddelene i væsken er kendt, nemlig Hyaluronsyre. Hyaluronsyre er en af hoved ingredienserne i det der kaldes "The Sliding System", og er en geleagtig masse som bliver mere flydende når den varmes op. Et godt, velsmurt Sliding System er væsentligt for at strukturer kan glide i forhold til hinanden, uden at kroppen beskadiges.

 

Ved inaktivitet, immobilitet, inflammation og fysisk og/eller psykisk stress kan det desuden ses at fascierne trækker sig sammen ved hjælp af glatte muskelceller, så de bliver mere stramme, og stive. Når væsken desuden flyder dårligere, vil det nedsætte gliddet mellem kroppens strukturer.
Det giver en oplevelse af at være stiv og stram i kroppen, og kan være skyld i smerter i store dele af kroppen, i nogle mere udsatte dele af kroppen, eller som flytter sig rundt i kroppen.

At være stresset, eller at have forhøjet aktivitet i det sympatiske nervesystem, vores alarmberedskabs-system, er derfor også noget der i høj grad spiller ind på kroppens bevægelighed. Og derfor spiller kroppens ro- og hvilesystem en stor rolle når vi træner fasciesystemet som vi gør, i Fysio Flow.